Del Del
Del Del
Videresend Videresend

Kære Aktionær

I Danmarks Økologiske Jordbrugsfond arbejder vi hver dag for at kunne omlægge mere landbrugsjord til økologi. Som aktionær er du med med til at støtte dette arbejde. Det er vi glade for, og derfor vil vi i den kommende tid gøre endnu mere for at informere dig om vores arbejde, og hvordan du kan støtte yderligere op om det.

Den 13. maj afholder vi generalforsamling. Vi sender en indkaldelse ud senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.
 
Før vi skal til generalforsamling, afholder vi to aktionærmøder. På møderne kan du som aktionær få en gennemgang af vores virke, præsentation af ejendommene og høre om vores arbejde med idegenerering til selskabet. Samtidig er det en god lejlighed til at møde de øvrige aktionærer, medlemmerne af bestyrelsen samt den daglig ledelse.
 
Møderne bliver afholdt i København den 16. april og i Trekantsområdet i Jylland den 23. april.  Begge møder er i tidsrummet fra kl.  18.30-21.00. Det vil være åbne aktionærmøder, forstået således at du naturligvis er velkommen til at invitere din nabo, kollega eller familiemedlem med. Der bliver sendt mere information ud, men du kan allerede nu tilmelde dig ved at sende en mail til mig på kim@jordbrugsfond.dk .
 
Vi glæder os til at se dig til aktionærmøder og generalforsamlingen.
 
I nyhedsbrevet her kan du læse nyheder om vores arbejde. God læselyst.
 
Med venlig hilsen
Kim Qvist

Økologi er en af vejene til FNs Verdensmål

Økologi er en af vejene til at nå FN’s 17 verdensmål. Ved at sætte fart i omlægningen hjemme og udbrede økologi i verden kan borgere og virksomheder i Danmark i meget stort omfang bidrage til FN’s verdensmål. Læs her kronik fra Politiken, hvor Lars-Christian Brask, Steen Hildebrandt og Preben Lauritsen fra bestyrelsen for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond gennemgår, hvordan økologi også har betydning for de 17 verdensmål.

Læs kronikken her

Kampagnen med Folkeaktien kører videre

Støt med det du kan. Det er hovedbudskabet for den Crowdfundingkampagne, som Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har lanceret sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Økologiske Landsforening og COOP. På COOPs site for Crowdfunding kan alle gå ind og købe en Folkeaktie. Del linket på sociale medier og send det til venner og familie, som ønsker at være med til at støtte omlægningen af landbrugsjord til økologisk produktion med fokus på biodiversitet, klima og rent drikkevand.

Klik her og køb en Folkeaktie

Skovlandbrug øger alle bundlinjer

Mere skov, træer og læhegn i landbruget er en af vejene til større biodiversitet og lavere klimabelastning fra landbruget. Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har lagt jord til et teoretisk projekt, der har set på potentialet for mere skov og skovlandbrug i på økologisk jord i Danmark. 

Læs mere om projektet her

OM DANMARKS ØKOLOGISKE JORDBRUGSFOND

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond er stiftet af Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening.

Fonden har datterselskabet Dansk Økojord A/S, der står for investeringerne.

Dansk Økojord A/S opkøber konventionelle landbrug og forpagter jorden til landmænd med krav om, at produktionen bliver omlagt til økologisk produktion. Forpagterne skal desuden efterleve en række krav til eksempelvis klimahandlingsplaner og natur-og vildtplejeplaner.m

Læs meget mere om os her

Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, +45 40 36 03 09

Facebook Facebook
LinkedIn LinkedIn
Hjemmeside Hjemmeside
Email Email
Du modtager denne mail, da du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev.
Vil du ændre dine indstillinger eller afmelde fra nyhedsbrevet?

Copyright © 2020  CVR: 39338378  Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.